Forladte Lastbiler i Norden

Jørgen Kjær

Bog info
  • Forfatter
  • Format
Indbundet
  • Udgave
1
  • Sider
224
  • Forlag
  • ISBN
978-87-91427-51-0
  • Vægt
1224 g
  • Udgivelsesår
2022
På lager

298,00kr.

Gratis forsendelse fra 800,-
(Kun Danmark)
Facebook
Twitter
LinkedIn

Forladte Lastbiler i Norden

Lastbilerne var og er stadig landevejenes slidere. De fragter varer lokalt og over landegrænser, og har været med til at skabe det samfund, som vi har i dag. De fik lov at slide, og ofte også at blive slidt op!

Mange af disse gamle lastbiler endte i nogle tilfælde i skoven, på fjeldet, bag laden eller i læhegnet. Der fik de lov at stå, indtil skrothandleren tog over, eller måske indgik de i en byttehandel, når en ny og større skulle anskaffes.

Andre nænnede ikke at skille sig af med deres måske første lastbil, måske kunne den bruges til reservedele, måske var den bare ikke noget værd, og den fik derfor lov at stå i skoven, bag laden eller i læhegnet – og der står den måske endnu som et slags forgængeligt minde om en tid, der var, og minder os samtidig om al tings forgængelighed på dens vej tilbage til naturen.

De gamle lastbiler bliver på den måde en slags kulturarv, som minder os mennesker om den tekniske udviklings ubønhørlige og ubarmhjertige brug og smid væk mentalitet, men det er måske også en smuk gestus til de gamle lastbiler, der ikke bare skulle dø.

Disse gamle forladte lastbiler er i dag af de fleste oversete, men også eftertragtede fotoobjekter for nørderne. De skal nu udødeliggøres i denne bog om ”Forladte lastbiler i Norden”, der efterfølger bøgerne ”Forladte Motorkøretøjer i Danmark” og ”Bilkirkegårde og forladte Motorkøretøjer i Norden” samt ”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”.

Bogen er bygget op omkring fotos af disse “lastbiler fra den gode tid”, der trods alle odds har overlevet her i de nordiske lande til i dag, og som man i princippet har kunnet være så heldige at kunne se, hvis man var både heldig og havde øjnene på vagt!

Disse kulturminder, som man måske med rette kan kalde dem, forsvinder hurtigt, og det vil sikkert ikke være muligt at lave en tilsvarende bog om 10 år. Så nyd de stemningsfulde fotos af noget som er i dag, men sikkert ikke for al evighed!

Facebook
Twitter
LinkedIn

Du kunne også være interesseret i...

  • DAB – hele Danmarks bus- og lastbilfabrik
    298.00 kr