Veterantraktorer

Da jeg planlagde denne bog blev arbejdstitlen hurtigt ”Traktorportrætter”. Jeg ville fortælle om de mange mennesker, klubber og museer, der sikrer at alle de mange spændende gamle og nyere traktorer bevares, så vi og vore efterkommere kan glædes over dette stykke landbrugskultur og –historie.

Veterantraktorhobbyen er ikke særlig gammel i dens nuværende form. Klubberne har ikke fejret de større jubilæer. De gamle traktorer har ikke haft den store interesse som veteranbiler og –motorcykler har haft. Her kan den ældste klub i år fejre 50 års jubilæum og flere af de andre veteranbilklubber følger efter med 40 års jubilæer på stribe.

De gamle traktorer har været et brugsredskab, der bare blev brugt år efter år, og når en ny traktor blev indkøbt fortsatte den gamle ofte som nummer to traktor, eller den aktive jernhandler tog den med. Der var ikke megen prestige i en gammel traktor. Enkelte personer og museer har dog bevaret enkelte af de helt gamle traktorer, men antallet af bevarede traktorer fra før anden verdenskrig er dog rimelig nemt at overskue.

Da mekaniseringen af det danske landbrug for alvor tog fart efter anden verdenskrig, bredte der sig en sand ”traktorepidemi” og der kom efterhånden traktorer på selv de mindste brug.

Her tog disse traktorer det hårde slid indtil de små landbrug ikke længere var rentable og den store sammenlægningsbølge for alvor slog igennem i landbruget. Enkelte storbønder opkøbte de mindre brug og effektiviseringen tog fart. De mindre traktorer blev overflødige og mange endte ved ophuggeren eller blev måske ombygget til vandingsanlæg.

Mange landbrug havde dog et plads i et hjørne af maskinhuset eller laden – her kunne man sætte den gamle traktor, man alligevel ikke helt nænnede at smide væk. Den gamle traktor kunne også bruges i en nødsituation. På landet var man ikke så sart med sidste nye mode og en 40-50 år gammel traktor kunne udmærket bruges til at køre såsæden eller gødningen ud på marken, så den moderne traktor ikke skulle køre så langt for at få fyldt op. Mange lidt ældre landmænd var vokset op med blandt andet ”den lille grå” og nænnede slet ikke at smide den væk!

Det reddede heldigvis en del af traktorerne fra landbrugets store mekanisering.

Men da anden bølge af storbønder og fusioner løb over landet, og de sidste mindre landbrug blev nedlagt og ved generationskifte blev overtaget af byboere kom de gamle traktorer for alvor i fare.

Enkelte personer og museer havde dog set udviklingen i øjnene og var begyndt at indsamle gamle traktorer og landbrugsredskaber, men det er ikke mere end 25 år siden, de første spæde skridt blev taget til et decideret veterantraktormuseum. Dansk Landbrugsmuseum havde dog heldigvis reddet enkelte af de helt gamle traktorer, men det blev her som med gamle biler og motorcykler det private initiativ, der skulle sikre den store del af kulturarven fra landbrugets mekanisering.

Interessen for de gamle traktorer bredte sig efterhånden, og der blev startet flere klubber for veterantraktorer og –motorer.

I dag er de gamle traktorer for alvor blevet samleobjekter, ja de er blevet investeringsobjekter, der kan opnå høje priser! Men det er dem, der sørgede for at traktorerne overlevede og dem, der bevarer dem i dag, vi kan takke for, at vi stadig kan nyde synet af dette stykke ædle og ”hjælpsomme” mekanik, der gjorde livet tåleligt i det danske landbrug.

Denne bog er tænkt som et portræt af de mennesker, klubber og museer, der gør dette muligt.