Nordisk F3 Midget i sort-hvid og farver
Carsten Frimodt
Bog info
Forfatter
Format
Udgave
Sider
Forlag
ISBN
Vægt
Udgivelsesår
Nordisk F3 Midget i sort-hvid og farver
Historien om Danmarks og Nordens første rigtige racerbiler tager sin begyndelse kort efter Anden Verdenskrig. Foruden knaphed på stort set alt, så har dansk motorsport lidt under fraværet af en permanent racerbane med fast underlag. Den kom først med Roskilde Ring, som derfor er omdrejningspunktet for bogen.
Klassens betydning for tilgang og udvikling af unge talenter, kan ikke overdrives. Her blev der for første gang i historien mulighed for at prøve kræfter indenfor et rimeligt budget med en ægte racerbil og vise talenterne frem. Dette bringer stjernefrø som Stirling Moss, Peter Collins og Jack Brabham til toppen af det ypperste – nemlig Formel 1 – få år senere.
Nordisk F3 Midget i sort-hvid og farver tager udgangspunkt i de danske kørere og de nordiske kolleger som kørte på baner som især Roskilde Ring, Falkenbergs Skrea og Karlskogas Gelleråsen, foruden afstikkere til løb i den øvrige verden. Den dækker også nogle af de utallige jord og grusbaner samt enkelte gade og lufthavnsløb i perioden 1946-62.
De nordiske fartkonger omfatter danske Robert Nellemann, svenske Sven Andersson og finske Curt Lincoln og mange flere hurtige kører. De kører i tiden hvor ordet sikkerhed ikke var i højsædet og styrthjelme er lavet i læder eller af kork!