Vejen til Mellemøsten

Frantz Schrum og hans kolleger har slidt mange tusinde kilometer asfaldt fra Danmark til det gamle Østeuropa, og videre ud i Mellemøstens store sandkasse fra Syrien og Jordan til det daværende Persien, Bagdad, Riyadh og Saudi Arabien.

Mens den  Kolde Krig lurede og russerne holdt Østeuropa i et jerngreb, kørte chaufførerne intetanende ind i Tjekkoslovakiet mens russerne buldrede frem i deres store tanks fram og intervenerede landet. I 1968 var de danske chauffører vidner til en førstesekretær for kommunistpartiet ved navn Alexander Dubcêk, som fik sat Tjekkoslovakiet på den anden ende i forsøger på at gennemføre en fredelig revolution. Russerne krummede ikke et hår på de danske chaufførers hoved, men Forsvarets Efterretningstjeneste stod klar med notesblokken når chaufførerne vendte hjem fra deres mission.

Man må spørge sig selv, hvilken chauffør har ikke kysset og krammet med Rosa og Danuta på “Na Stare Posta”. Hvem har ikke fået asfaltkuller og drukket igennem et døgn eller to for at stå strabadserne igennem.

“Vejen til Mellemøsten” er et stykke dansk kulturhistorie om de store mænd og kvinder, der satte sig bag rattet og trådte sømmet i bund. Det er deres historier. Deres erindringer med sprogblomster og brændevin serveret råt for usødet.

Vejen til Mellemøsten 2

Efter den første bog “Vejen til Mellemøsten – den sande historie,” fortsætter vi nu ufortrødent vores rejse langs landevejen, dykkende ned i en verden af svinkeærinder og farverige anekdoter om det liv, der udspillede sig både inde i førerhusene og udenfor dem.

Chaufførerne var under Den Kolde Krig udsat for Stasis overvågning, luner og misbrugt til at levere informationer, hvis ikke man havde hår på brystet til at sige fra.

I Vejen til Mellemøsten 2, kan du læse om det ensomme liv i førerhuset mellem hjemmet i Danmark, og modtageren af stykgods og varer i Mellemøsten, som har kostet ar på sjælen. Mange forhold er bukket under fordi en planlagt tur på 14 dage eller tre uger, hurtigt kunne blive til flere måneder hvis uheldet var ude.

Uheld kunne også ende i tragedier når en chaufør blev involveret i en ulykke med dødelig udgang. Ordentlig og anstændig politiefterforskning som vi kender det i Danmark, er langt fra det samme når vi kommer nogle hundrede kilometer syd for Gedser. Vejen til Mellemøsten 2 skildrer bl.a. hvor tæt på en dansk chauffør var på en langvarig fængselsdom, hvis ikke de lige var fordi en tolk, der fandt nogle vigtige vidner få timer før et afgørende retsmøde. Livet på landevejen og ikke mindst i smattede ventepladser i Tyrkiet er også et liv der fortæller om sammenhold og hjælpsomhed. Hjælpsomheden kendte ingen grænser, når man kaldte på Chevrolet Anders. Uanset hvor i verden en chauffør var strandet, så fandt han stumperne, værktøjet og hoppede ombord i sit lille sportsfly og kom til undsætning så hurtigt som mulig. Disse lange transporter var også på en tid, hvor der hurtigt kunne udbryde sygdomme som man var forskånet for herhjemme, men som krævede både en, to og tre vaccinationer før man kunne koble ud, og sætte klampen på speederen. Herhjemme var vaccinationer sat i system via Statens Serum Institut. Sydpå var det en lidt anden og meget bureaukratisk opgave. Sidst men ikke mindst har jeg i Vejen til Mellemøsten 2 også indsamlet historierne om to legender i branchen: Maren og Jens Henry, der startede deres vognmandsforretning i 1951. Ægteparret har fejret krondiamantbryllup og Jens Harry fejrede sin 90 års fødselsdag den 15. marts 2015 på Farsø Hotel.