”twitter_icon”

Lastbilerne var og er stadig landevejenes slidere. De fragter varer lokalt og over landegrænser, og har været med til at skabe det samfund, som vi har i dag. De fik lov at slide, og ofte også at blive slidt op!

Mange af disse udrangerede lastbiler endte i nogle tilfælde i skoven, på fjeldet, bag laden eller i læhegnet. Der fik de lov at stå, indtil skrothandleren tog over, eller måske indgik de i en byttehandel, når en ny og større skulle anskaffes.

Andre nænnede ikke at skille sig af med deres måske første lastbil, måske kunne den bruges til reservedele, måske var den bare ikke noget værd, og den fik derfor lov at stå i skoven, bag laden eller i læhegnet – og der står den måske endnu som et slags forgængeligt minde om en tid, der var, og minder os samtidig om al tings forgængelighed på dens vej tilbage til naturen.

De gamle lastbiler bliver på den måde en slags kulturarv, som minder os mennesker om den tekniske udviklings ubønhørlige og ubarmhjertige brug og smid væk mentalitet, men det er måske også som en smuk gestus til en udslidt slider, der ikke bare skulle dø.

Disse forladte lastbiler er i dag af de fleste oversete, men også eftertragtede fotoobjekter for nørderne. De skal nu udødeliggøres i denne bog om ”Forladte lastbiler i Norden”, der efterfølger bøgerne ”Forladte Motorkøretøjer i Danmark” og ”Bilkirkegårde og forladte Motorkøretøjer i Norden” samt ”Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner”.

Bogen er bygget op omkring fotos af disse prægtige maskiner, der trods alle odds har overlevet her i de nordiske lande til i dag, og som man i princippet har kunnet være så heldige at kunne se, hvis man var både heldig og havde øjnene på vagt!

Disse kulturminder, som man måske med rette kan kalde dem, forsvinder hurtigt, og det vil sikkert ikke være muligt at lave en tilsvarende bog om 10 år. Så nyd de stemningsfulde fotos af noget som er i dag, men sikkert ikke for al evighed!

Forladte Lastbiler i Norden

  • Forfattere Jørgen Kjær
  • ISBN: 978-87-91427-51-0
  • Tilgængelighed: 50
  • 298,00 kr.


Relaterede Produkter

Forladte Motorkøretøjer

Forladte Motorkøretøjer

Giver man gamle motorkøretøjer en sjæl ved at omtale dem som forladte? Måske vil nogen nok mene, og ..

298,00 kr.

Bilkirkegårde og Forladte Motorkøretøjer

Bilkirkegårde og Forladte Motorkøretøjer

Bilkirkegårdene og de forladte motorkøretøjer minder os ubønhørligt om den forgængelighed, vi alle u..

298,00 kr.

Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner

Forladte Traktorer og Entreprenørmaskiner

Traktorerne var med til at mekanisere det danske landbrug – de fik lov at slide, og ofte også at bli..

298,00 kr.

Tags: Motorploven, Jørgen, Kjær