”twitter_icon”
  • Folkevognen

Folkevognen

De fleste danskere har enten selv haft en Folkevogn, eller kender nogen der har ejet en sådan.

Denne nye bog fortæller den spændende og til tider dramatiske historie om bilen, der nok mere end nogen anden var med til motorisere ikke kun danskerne, men det meste af Europa. For mange danskere var Folkevognen familiens første bil.

Historien om Hitlers og Porsches fælles projekt, der blev alle tiders folkeeje, er historien om et efter manges mening grimt og larmende køretøj, der ikke vil dø. Et køretøj der ved anden verdenskrigs slutning havde alle odds imod sig, men som slog Ford T`s produktionsrekord.

21.529.464 Folkevogne blev det til.

Folkevognen blev elsket og hadet. Elsket af millioner og den har endnu sin trofaste tilhængerskare, som er stadigt voksende.

”Hvordan er det gået til, at VW`en ikke blot er blevet det største, men også det mest spændende eventyr i bilernes brogede historie? Vognen der også har præget kulturhistorien og vil fortsætte med det længe endnu. Der er af masser af overskrifter til en Volkswagen: Bilen der kunne have afværget en verdenskrig, - Bilen der af den politiske cirkusmanege blev brugt til alle tiders største svindel, - Bilen der blev symbolet på en hurtig genopbygning af et krigsdestrueret land, man troede, det ville have taget 100 år at få på fode, -Bilen der for millioner blev det første skridt ind i en motoriseret verden, - bilen der bragte det flyvende tæppe ned på jorden!” (Citat fra Fart og Form 1960)

I kataloget for den 12. International Automobiludstilling i Forum i København den 24. februar til den 5. marts 1950 hedder det om Folkevognen:

”Måske den bil i verdenshistorien, der har fået den største og mest langvarige forhåndsomtale. Der skulle gå det meste af 15 år fra den dag, den først kom i folkemunde og de første købere begyndte at indbetale afdrag forskudsvis på den – til den blev en realitet, en salgsvare – og da for helt andre købere.”

Det er dette fænomen denne bog ser nærmere på.

Den nye bog om Folkevognen fortæller på 368 sider hele denne bevægede historie. Lige fra de første møder mellem Porsche og Hitler og den ruin og det kaos afslutningen på anden verdenskrig betød, over de første sammenflikkede biler efter krigen til den sidst fremstillede ”Boble” i Mexico 70 år senere.

Bogen er illustreret med mange hundrede historiske og nyere fotos, ligesom der vises et udsnit af de mange forskellige brochurer og andet salgsmateriale for bilen.

Trods bilens samme udseende udadtil skete der en stor udvikling gennem årene, og denne beskrives ligeledes i bogen.

Folkevognen blev folkeeje, og blev brugt i utallige sammenhænge, blandt andet i motorsporten, som bogen også fortæller om.

Folkevognen

  • Forfattere Jørgen Kjær
  • Produkt Kode: 87-91427-16-9
  • Tilgængelighed: 15
  • 398,00 kr.


Tags: Motorploven, Jørgen, Kjær