Volvo PV 444-445-544-210

Volvo PV 444-445-544-210
Volvo PV 444-445-544-210 Volvo PV 444-445-544-210 Volvo PV 444-445-544-210 Volvo PV 444-445-544-210 Volvo PV 444-445-544-210 Volvo PV 444-445-544-210
Type: Per Groth
ISBN: 978-87-91427-40-4
Lagerstatus: 10
Pris: 398,00kr.

Da Volvo i de sidste år af Anden Verdenskrig begyndte af planlægge og designe den kommende såkaldte ”fredsbil”, som mere jordnært blev døbt Volvo PV 444, havde Volvo på de små tyve år, som fabrikken havde eksisteret, kun produceret omkring 20.000 personbiler. Det var derfor kun på grund af lastbil- og busproduktionen, som var knapt tre gange større, at fabrikken eksisterede. På denne baggrund var det derfor altafgørende, at den kommende bilmodel blev en succes.

Denne bog beretter blandt andet om de udfordringer, som den i global målestok lille bilfabrik stod over for i den ressourcefattige efterkrigstid, hvor alle råvarer var knappe eller ikke-eksisterende. Selv om den pukkelryggede bil var blevet formgivet af teknikere og ikke af professionelle designere, så havde den en charme og teknik, der betød, at de første produktionsmål på omkring 10.000 biler i sidste ende blev overgået med en faktor fireogfyrre og endte med 440.000 producerede enheder. Hertil skal lægges de godt 100.000 varevogne og herregårdsvogne, som søstermodellen Duett blev produceret i. Disse to modeller har således været særdeles afgørende for, at Volvo overlevede som personbilsproducent, og siden da er blevet en bilfabrik med en global kundekreds.

En væsentlig parameter for Volvo PV modellernes succes var helt afgjort det faktum, at Volvo PV klarede sig særdeles positivt som baneløbsbil og specielt som rallybil i 1950’erne og 1960’erne. Af denne grund indeholder denne bog et afsnit om denne vigtige rolle for Volvo PV bilen. En væsentlig del af bogen er dedikeret til en teknisk gennemgang af Volvo PV personbilens 15 årgange samt af Volvo Duetts 16 årgange. Bogen indeholder desuden mere end 1.000 fotos og illustrationer, hvor en stor del aldrig tidligere har været offentliggjort.

Udviklet af OpenCart
Forlaget Veterania © 2016